lyngby-vase

Boligindretningen starter med en Lyngby vase

Boligindretning er måske ikke det, man tænker mest på under et boligprojekt, men faktisk er indretningen af boligen efter et endt projekt lige så vigtig for at ende med et dejligt hjem, som selve arkitekturen og byggeriet er. Grundelementer har altid været – og er stadig – en stor del af den danske måde at skabe design på. Materialer som ler, sten og læder udgør en stor del af den måde, vi designer på i Norden.

Det danske brand, Kähler har i mange år været førende inden for keramik og kunst, og nu følger Lyngby efter. Lyngby vasen fået et kæmpe boost igen, og den er en del af manges boligindretning på grund af den enkle stil og de strømlinede linjer. Den runde, riflede vase har et organisk næsten japansk look, og den er ganske multifunktionel. Find ud af, hvorfor en Lyngby vase kan være en god investering, når indretningen skal planlægges.

Den stilrene Lyngby vase passer ind i nordiske hjem

Når man flytter ind i et nybygget, nøglefærdigt hus er der pludselig et tomt lærred, der skal farvelægges. Det kan være svært at blive enige om, hvor indretningen stilmæssigt skal bevæge sig hen. Mange ønsker at implementere den stilrene og kontrastfyldte skandi-stil, der passer ind i de fleste nordiske hjem.

Med den populære Lyngby vase kan man implementere både det romantiske og feminine samtidig med, at man får boligen indrettet med stilren og klassisk keramik. Vasen er perfekt som blomstervase, fordi de farverige blomster gør vasen levende og tilfører den farve, som den hvide keramik ikke har.

Dansk keramik boomer

Lyngby og Kähler vaser har fået et enormt boom måske særligt på grund af den nye fortolkning, som de to brands har tilført det gamle design. Kähler har for eksempel samarbejdet med Hammershøi, da de skabte den smukke Kähler vase “Hammershøi”. Skal man se meget nøgternt på de gode grunde til at købe dansk keramik, vil man se købet som en investering. Mange af vaserne fra begge brands får “booms” i bølger, og det vil sige, at priserne på vaserne tidvist kan stige meget.

I hverdagen kan en enkelt vase tilføre lidt liv til indretningen. Det er en kendsgerning for mange, at spisebordet i hverdagen flyder med børnenes skolebøger, egne opgaver og computere hist og her. For at samle indretningen og alligevel skabe en rød tråd på trods af hverdagsrodet kan en vase med et par enkle grene gøre underværker.

vase-fra-lyngby

Gør det tomme lærred hyggeligt

Keramik har en undervurderet effekt til at gøre hjemmet “hjemligt” og “hyggeligt”, uanset hvad det så måtte indebære. I et nybygget hus kan det være svært at begynde at starte med at “fylde huset op” med ting, da mange tænker, at huset skal indrettes med betydningsfulde elementer og pænt design. Når de hvide flader og de store gulvarealer begynder at blive fyldt op med de større møbler, kan man så småt overveje hvilket “nips”, der skal sætte prikken over i’et.

Skab oaser i hjemmet – kontraster mødes

Skab nogle små oaser i de forskellige rum i boligen. Små oaser vil sige små samlingssteder i stuen, soveværelset eller i køkkenet, hvor man udsmykker på en bestemt måde og skaber nogle steder, hvor blikket falder på. Tager man udgangspunkt i den klassiske Lyngby vase, kan man for eksempel stille en skammel med Lyngby vasen oven på i stuen. Skab lidt højde med nogle lange bomuldsgrene.

Ønsker man at skabe en eksklusiv oase i stuen, kan man alternativt vælge at kombinere produkter fra flere keramikbrand, da det vil skabe en overdådig effekt og spil imellem overfladerne. Gå efter nogle afdæmpede Lyngby vaser og kombinér dem for eksempel med en Kähler vase i guld, der opsætter en kontrast. Kontrasten og eksklusiviteten vil også komme til udtryk ved at sætte meget små vaser ved siden af store vaser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.