ærtesten

Gør haven flot med ærtesten

Ærtesten, eller ærtegrus som det også kaldes, er en ideel måde at optimere looket på ens have. Ærtesten bliver oftest forvekslet med perlesten, der findes i samme farvekombinationer. Dog er der en væsentlig forskel på de to typer sten – det handler om størrelse og brugbarhed.

Ærtesten har en størrelse på 8-16 mm, og er derfor større end perlesten, der kun er 4-8 mm. Denne størrelsesforskel gør, at ærtesten ikke egner sig til brug i f.eks. indkørslen, medmindre man har en firhjulstrækker med bredt dækmønster. Ærtesten er så tilpas store, at disse ville sætte sig fast i dækkene, hvorfor de er mere brugbare og kommer bedre til udtryk i havebrug.

Du kan sagtens bruge denne form for sten til havens gangarealer, terrasseunderlag, højbede og store havekrukker. Du kan med fordel bruge ærtesten sammen med fiberdug, da dette vil formindske levevilkårene for ukrudt på dine smukke arealer.

Sådan kan du bruge ærtesten på en æstetisk måde

Der findes flere og flere husejere, der bruger haven som en forlængelse af hjemmets indretning. Det handler om at skabe rum, ro og funktionalitet – især i haven, hvor der skal være plads til at børn og børnebørn kan lege frit, hvor kvinden i huset kan sidde med en god bog eller strikketøjet og stresse af, eller hvor manden i huset kan passe sine højbede og drivhuset.

Ærtesten kan bruges til alle disse ting og mere til, prøv f.eks. at afgrænse børnenes legeområde med ærtesten i forskellige farver. Man kan med fordel bruge ærtesten i sine højbede, da dette kan være med til at afgrænse forskellige rækker af bær eller grøntsager og samtidig forhindre ukrudtet i at tage fat og sørge for, at vandet rammer rødderne i et roligt tempo uden at skylle jorden væk.

Har du et afgrænset hyggeområde i haven med en pavillon, en lille havedam eller et planteskur, kan du med god grund bruge ærtesten til at pynte op i disse områder. Ved at vælge den helt rette type ærtesten kan du lade solen funkle i stenenes overflader, hvilket ved f.eks. havedammen giver et udtryk af hav, varme og hygge.

Vælg den rette type ærtesten til din have

Denne form for pyntesten findes i forskellige farvesammensætninger. Den mest kendte og mest brugt i de danske haver er farvekombinationen, der kaldes sø. Her får du en god blanding af hvide, grålige og blå-sorte sten, der funkler og skinner i perfekt harmoni uden at stjæle opmærksomheden fra farvestrålende blomster, eller en nymalet husmur.

Det er også muligt at købe ærtesten naturfarver, der har en mere varm glød, da farverne her er sand, brun, gullig, rød og råhvid. Denne farvekombination er ideel, hvis du har et klassisk murstenshus i gult eller rødt, da stenene i haven blot vil afspejle husets sjæl og varme.

Det handler om at vælge den type ærtesten, der passer til dit hjem og din stil. Har du en stor have med mange forskellige hyggeområder, kan du dog sagtens bruge begge farvekombinationer og lade disse fade ud i hinanden halvvejs gennem haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.