Vægur

Kombiner funktion og design- indret hjemmet med flotte vægure

Efterhånden som vi alle har fået mobiltelefoner med ur i, og at armbåndsuret stadig er meget populært, så er der for mange ikke nødvendigvis et livsnødvendigt behov for at have et vægur i hjemmet. Det er selvfølgelig altid rart, at man kan kigge op på uret i stuen, i stedet for at skulle finde mobiltelefonen frem, men væguret er i stigende grad blevet et symbol på design.

Væguret er praktisk at have i køkkenet, når der laves mad

Der er et eller andet hjemligt og hyggeligt ved at have et vægur i hjemmet. Samtidig er det pænt og praktisk at kigge på. Det rum, hvor der er flest, der har brug for væguret, er køkkenet. Når man står med hænderne i en klistret dej, eller er ved at jonglere rundt med en masse ting på samme tid under madlavningen, så kan man nogen gange være lidt presset på antallet af hænder. Derfor er det bare super praktisk, at man kan kigge op på uret og holde øje med, hvornår man skal have maden ud af ovnen, så man ikke risikerer brændt mad.

Væguret giver de store, tomme områder på væggene nyt liv

Væguret er blevet meget mere end blot et ur, som bruger til at holde øje med tiden. Væguret er fantastisk til at udfylde tomme, store vægge, så de pludselig får nyt liv. Her kan man selvfølgelig også hænge andre ting om, såsom plakater, billeder og hylder, men det er ikke helt det samme. Uret har en tendens til at tage sig ud som centrum i rummet. Derfor går rigtig mange danskere også op i, hvordan deres vægur ser ud.

Invester i et elegant og klassisk ur, hvis du går meget op i boligindretning

Vil man gerne vise en vis stil og elegance, så er det ikke et ur fra tigerbutikken, man skal have fat i. Så er man mere ovre i nogle finere kvalitetsmærker såsom Georg Jensen vægure. De har et meget stilistisk og klassisk design, der er peppet op, så de passer ind i det moderne hjem. Netop fordi, at uret er blevet til en form for kunst, så går mange op i, at det er noget flot ”kunst”, som gæsterne kigger på.

Man må naturligvis også kunne forvente, at et godt kvalitets ur holder i mange år – og længere end et billigt et af slagsen. Fordelen ved at vælge et Georg Jensen vægur er også, at det passer ind i stort set alle hjem. Det skyldes blandt andet det simple design, men også de rolige, afdæmpede farver, der giver et neutralt look. Man behøver derfor ikke at skifte uret ud hvert andet år, hvis man skifter farven på væggene i stuen eller køkkenet ud.

Det samme gælder selvfølgelig for ure af andre mærker, hvis blot designet er forholdsvis simpelt og farverne neutrale. Og vælger man et ur som dem fra Georg Jensen, så er det ikke et ur, der går af mode lige foreløbigt, og det skyldes det klassiske, elegante design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.